Fri Fragt hvis du skriver 'børnepenge' i rabatfeltet når du checker ud :) Gælder indtil søndag den 20. oktober kl 23:59

Om Secondtots.dk

Jeg hedder Charlotte, og jeg har startet Secondtots.dk. Jeg er mor til tvillingerne Thomas og Vera på snart to år, og jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne prioritere tid sammen med sine børn.

Ideen til Secondtots.dk kom sidste år, hvor jeg stod med tøj i hele stuen og egentlig bare ønskede, at der kom en og hjalp mig. En, som kunne give alt det fine børnetøj, som mine børn næsten aldrig havde haft på, et nyt liv.

Ifølge Rockwool Fondens rapport om minimumsbudget er minimumsudgiften for et barn 880 kr. om måneden til tøj og sko, men for de flestes vedkommende er det ifølge rapporten helt op til 85 pct. højere.

Den tendens vil jeg gerne være med til at skubbe lidt til. Der findes så meget lækkert børnetøj der ligger i skabe og skuffer. Fint tøj, som kun har været brugt én gang, og som måske kostede lidt mere end hverdagstøjet. Det ville da være fantastisk, hvis man kunne få lidt retur på det.

Secondtots.dk skal være nemt for både sælger og køber. Derfor har jeg udviklet en platform, hvor du kan sælge dit tøj uden at skulle prutte om prisen for en bluse til 30 kr., sende fire pakker med 1 body i hver eller være hjemme hver gang, der er en, der vil købe et af de stykker tøj, du har til salg. Vi henter al tøjet - registrerer og sælger det for dig, så du kan læne dig tilbage og få udbetalt pengene for det tøj, du har solgt. Resten af tøjet kan du enten give til Mødrehjælpen - eller du kan få det retur.

Alt tøj vi afhenter, bliver efterfølgende, bliver kvalitetstjekket – herefter bliver det snavsede vasket. Som en del af den gode oplevelse er det også vigtigt for mig, at du kan glæde dig til at modtage din pakke. Derfor pakker vi alt ind i silkepapir og sikrer, at alt tøj, der forlader lageret, er i den stand, som vi lover på hjemmesiden.

Har du gode ideer, ris eller ros er du velkommen til at skrive til os i formularen nedenfor eller skrive en mail på info@secondtots.dk.

Left Fortsæt med at shoppe
Din ordre

Din kurv er tom