Secondtots.dk er kort fortalt en webshop, der hjælper med at få solgt børnenes aflagte tøj. Vi har gjort det nemt at købe og sælge brugt tøj.
Nemt for sælger
Når du har afleveret det aflagte børnetøj til os, er det videre forløb, at
- vi kvalitetstjekker og registrerer tøjet
- vi sørger for, at det er rent og pænt og klar til at blive solgt videre
- vi prissætter tøjet
- vi fotograferer og uploader dit tøj på Secondtots.dk
- vi sender tøjet til den nye køber.
Der er tre muligheder:
- Kommisionssalg - for 49,- kr. om måneden kan du have dit tøj liggende lige så længe du vil og du får 50 % kommission.
- Her og nu afregning - Du indleverer dit tøj og vi køber det for 25 % af det registreredes værdi.
- Doner og kom videre - Vil du bare gerne have ryddet ud og vide at tøjet bliver sendt videre til nye ejere? Så donerer vi 30 % af det indtjente til din favorit velgørenhedsorganisation.
Vi går alt tøj grundigt igennem, og vi opretter kun tøj, som ikke har synlige huller, ikke er meget slidt eller mangler knapper. Vi er bare mennesker, så nogle gange sker det at der er smuttet en vare med som har en fejl. Derfor har vi også fuld tilfredshed eller pengene tilbage på vores varer.
Nemt for køber
- du kan springe timerne på loppemarkedet over
- du har det hele samlet på ét sted - tøj i alle størrelser til både drenge og piger
- du får det nye, brugte børnetøj sendt til nærmeste pakkeshop
- du modtager gennemtjekket kvalitetsbørnetøj på en miljømæssig forsvarlig måde.
Vi kender det alle sammen - du opdager at tøjet er blevet for småt lidt for sent... og så ender vi ofte med at ryge i hurtigt, nemt og billigt fælden. Derfor er vores mission at give dig mulighed for også at kunne være bæredygtig når du er lidt sent ude og ikke har tid til at besøge genbrugsbutikken næste dag.

Gevinst for miljøet – og for dig!
Både som køber og sælger af brugt børnetøj er du med til at gøre en indsats for miljøet, samtidig med at du selv sparer penge. Ved produktion af ét kilo tekstil bliver der udledt omkring 15 kg CO2 (læs mere her). Det vil sige, at du faktisk sparer miljøet for 15 kg CO2 pr. kilo børnetøj du køber hos os. 1 kilo tekstil svarer f.eks. til 5 par joggingbukser i størrelse 110 eller 20 bodyer i str. 56.
I min research - mens jeg stadig var i idéfasen - læste jeg mange rapporter om miljø, prisudviklinger og forbrug i det hele taget. Og især én rapport satte tanker i gang hos mig.
Det var Rockwool Fondens rapport om minimumsbudget (fra 2016), der kunne berette, at minimumsudgiften til tøj og sko for et barn er 880 kr. om måneden, men de fleste forældre bruger faktisk helt op til 85 pct. mere.
Secondtots.dk skal være med til at skubbe lidt til det tal. Du har sikkert selv oplevet at stå med børnenes lækre tøj, som de ikke har nået at slide op, før de er vokset ud af det, og det ville da være fedt, hvis du kunne få lidt retur på det og samtidig gøre noget godt for miljøet, når tøjet får nyt liv i en ny familie.