Sommeren er på vej

Nu kommer den tid på året som jeg synes kan være allersværest at klæde på til, den anden dag er det iskoldt og den næste dag er stegende hedt. Derfor har jeg her lavet lidt gode råd til hvordan du kan sammensætte forårsgarderoben så dit barn altid er klar til kamp J

 

Når solen kommer…

Kan det være svært rigtigt at overbevise sit barn om at sommeren stadig lader vente lidt på sig. Jeg har f.eks. en søn som siden påske har insisteret på at det er sommer og dagligt kommer slæbende med shorts han gerne vil have på. Det har vi sammen løst ved at give ham strømpebukser på inde under shortsene. Det kan godt være det ikke er sidste nye mode, men nogle gange kan det være rart at springe over hvor gærdet er lavest og lade ham bestemme lige netop denne del af påklædningen. Det samme gælder med piger og kortærmede kjoler, en langærmet basisbluse inden under og alle er glade.

 

Når ungerne skal i børnehave…

Vi er meget ude i denne tid, det er naturligvis pga. covid 19 og en særsituation, men under alle omstændigheder har børnene meget udetid om foråret og sommeren. Og netop i disse måneder hvor vi ENDELIG har vinket farvel til flyverdragten, kan det være dejligt at sørge for at ungerne har godt med lag på. Men her vil jeg anbefale at du sørger for at de ikke ligner en michelinmand som ikke rigtigt kan bevæge sig. Det vil sige at det kan være en god ide at det yderste lag er lidt større i størrelsen end det inderste.

 

Vi har som udgangspunkt en overgangsjakke eller en termojakke yderst, den kan tage vinden og kan også være god alene. Indenunder den er der hvis det er koldt om morgenen være en fleece, eller en striktrøje. På benene kommer der efter en del forhandling termobukser på, de er bare perfekte både når der er lidt små fugtigt på jorden og til at holde varmen. Hvis det har regnet om natten kan det dog være en god ide med et par regnbukser yderst.

 

Hjemme hos os bliver der forhandlet virkelig meget om termobukserne, især med min datter, fordi hun jo tit har flotte strømpebukser på eller smukke bukser med pailletter og dem vil hun jo gerne vise frem. Hvis det ikke er meget koldt løser jeg det nogle gange ved at give hende et par ekstra strømpebukser på inden under.

 

Når det bliver varmt…

Et af de bedste råd jeg fik da jeg havde små tumlinge som skulle ud i solen for første gang var at sørge for at give dem tyndt og langt tøj på. På den måde er de beskyttet, og det bliver ikke varmt og klistret at have på. Derudover bør en sommerhat være standard i tasken. Det kan være en god ide, at den har en klap i nakken, som kan beskytte nakken.

 

Når børnene er større skal de bare ha bare sommerben og arme, så er det med at smøre et godt lag solcreme på og hvis dit barn er meget sart så kan rådet med det lette langærmede måske også være en ide J og så igen når det er lidt koldt om morgenen men man kan se at det bliver varmere i løbet af dagen så kan lag også her være en god ide.

 

Kommentarer (0)

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart.

Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs mere her