Kære Secondtotter,

Jeg hedder Camilla og jeg har fået den store glæde og ære at gøre Charlotte selskab på bloggen. Jeg mødte Charlotte i arbejdssammenhæng for mere end et årti siden, laaang tid før børn og bleer. Vi skulle være kollegaer i et konference firma - Charlotte var projektleder og jeg sad med salg. Vi nåede at være kollegaer et lille års tid og har siden da faktisk kun mødtes ganske få gange - men under min nuværende barsel, fik vi endelig stukket hovederne sammen - jeg skulle egentlig bare bruge noget godt secondhand tøj, og så var jeg selvfølgelig meget nysgerrig på, hvad alt det her ‘Secondtots’ gik ud på. Som mange andre, elsker jeg godt genbrug og hele den bæredygtige tankegang, derfor forelskede jeg mig også med det samme i secondtots. Jeg har den største respekt for Charlottes arbejde med at stable en meningsfuld virksomhed på benene, især når man som Charlotte, står meget alene med to små børn - sommerhatten af for det !

Bortset fra det, så er jeg årgang 81, har en baggrund inden for marketing og antropologi, er gift med Thomas og er mor til Anker på 6 år og Vigga på 7 mdr. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at få lov til at skrive nogle spændende indlæg på Charlottes blog, og især til at lære jer secondtotter endnu bedre at kende.

Kærlige hilsener

Camilla

Kommentarer (0)

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Denne information deles med tredjepart.

Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken. Læs mere her